Fast medicin
Du kan anmode om fornyelse af din faste medicin via klinikkens selvbetjening, når det er aftalt som en del af dit behandlingsforløb. Recepten udstedes efter lægelig vurdering. Klinikken fornyer kun recepter, når du er tilknyttet klinikken og har en planlagt opfølgningssamtale.
ADHD-medicin, sovemedicin og beroligende medicin
Disse recepter fornyes ved samtale med psykiateren og kan ikke bestilles via almindelig online receptfornyelse. Sørg for, at din næste samtale ligger, inden du løber tør for medicin.
Ved uventet behov
Er du allerede patient i klinikken og risikerer at løbe tør før næste aftale, skal du ringe til receptionen i telefontiden. Oplys dit telefonnummer samt medicinens navn, styrke og dosis. Henvendelsen vurderes af psykiateren og er ikke en garanti for receptfornyelse uden samtale.
Ferie og lukkedage
Bestil i god tid. Hvis klinikken er lukket, og problemet ikke kan vente, skal du kontakte egen læge eller 1813 for en lægelig vurdering. Den læge, du kontakter, vurderer, om der kan udstedes en recept.
Bivirkninger
Kontakt klinikken, hvis du oplever bivirkninger eller har spørgsmål til din behandling. Ved akut alvorlig forværring skal du følge vejledningen under Akut hjælp.